Efterår på Bornholm
Oplev efteråret på Solskinsøen
Rejs med BORNHOLMSLINJEN
Besøg Bornholm fra kun 99,-
Kombardo hele vejen til Bornholm fra kun 99 kroner med op til 16 daglige afgange!
Vil du nyde efteråret på Solskinsøen? Sejl med BORNHOLMSLINJEN, og få et hav af oplevelser.
Når du udforsker Bornholm, finder du oplevelserne på række. Dit næste stop er sjældent mere end 30 minutter væk, og på din vej kan du nyde naturens forunderlige udtryk i årstidens smukke farver.
Så Kombardo!
Bliv bjergtaget ved Opalsøen
I det nordlige Bornholm tæt på Hammershus finder du Opalsøen, som er omringet af store granitklipper. Lokationen er resterne fra Nordbornholms største eksportlager, der i slutningen af det 19. århundrede og starten af det 20. århundrede var granit. Granitbruddet er langsomt blevet fyldt med vand, og i dag kan du prøve Danmarks længste tovbane henover søen og slutte af med en dukkert i det klare søvand.
Er du mere til fast grund under fødderne, kan du også begive dig ud på en række af forskellige vandreruter, der kredser om Opalsøen. Og udsigten - den taler for sig selv.
Storslået natur ved Vang Granitbrud
På den nordvestlige del af Bornholm kan du opleve Vang Granitbrud. Et naturfænomen, der går mere end 100 år tidbage. Herfra er der leveret sten til Storebæltsforbindelsen, tyske floder og den store udbygning af København i 1900-tallet. Siden hen er Vang Granitbrud blevet et paradis for øens fugle, der nyder godt af de store klippesider, hvor man har planer om at opbygge et fuglefjeld i fremtiden.
En pause fra hverdagen
Ved Vang Granitbrud finder du alt fra vandrestier til shelter- og rastepladser, klatrevæg og mountainbikeruter. Området byder på flere muligheder for at udforske den unikke Bornholmske natur, uanset om du er til fart og spænding, ro og bålhygge eller begge dele.
Rejs tilbage i tiden ved Hammershus
Bornholms nordligste punkt er måske også øen mest berømte attraktion. Middelalderruinen Hammershus er som et fyrtårn, der baner vejen for øens mange øvrige seværdigheder. Beliggenheden på den stejle klippeknude byder på en udsigt uden sammenligning ud over Nordbornholm og Østersøens bølger, hvor du kan se, lige så langt øjet rækker.
En hilsen fra 1200-tallet
Hammershus borgruin gemmer på en særlig historie, der går helt tilbage til 1200-tallet. Dramatiske fortællinger om Christian IV's datter, Leonora Christina og hendes mand, Corfitz Ulfeldt og en dramatisk flugt ned af de stejle mure og klipper er med til at lokke besøgende fra hele verden til stedet for at fordybe sig i historien og opleve udsigten.
Guidede ture og familievenlige områder
Du kan opleve Hammershus på egen hånd eller booke en guidet tur, hvis du vil have den fulde oplevelse med alle detaljer. Har du familien med under armen, kan I nyde godt af Brohusets shop og café, hvor du finder alt fra toiletter til velsmagende forfriskninger, snacks, souvenirs og muligheden for at tage en slapper på dagens rejse.
Efterår i Ekkodalen
"Hvad drikker Møller?"... Måske har du allerede besøgt Ekkodalen og råbt din yndlings ekko-venlige sætning ud i dalens dybde og ventet i spænding på respons fra klipperne? Hvis du endnu har oplevelsen til gode, må du ikke snyde dig selv for en tur i øens største sprækkedal.
Her er luften frisk og naturen smuk lige så langt, øjet rækker. Og den bliver ikke mindre smuk af efterårs smukke, varme farver, der pryder landskabet.
En sti for enhver smag
I Ekkodalen finder du flere forskellige vandrestier, og du kan vælge lige den, der passer dig. Ruterne er markeret efter længde og sværhedsgrad, så dalen både byder velkommen til klapvognskørende småbørnsfamilier og gangbesværede og til de mere avancerede adventure-typer, der er klar på en fysisk udfordring.
Smag på efteråret ombord
Det er ikke kun på fastlandet, at du kan opleve efteråret. Ombord på BORNHOLMSLINJEN sørger vi for at sende dig afsted til og fra Bornholm i den helt rette stemning. Ombord på vores færger kan du nemlig smage dig gennem årstidens lækkerier i PROVIANTEN og varme dig på din yndlings kaffe, the, kakao eller noget helt fjerde i BARISTA's COFFEE SHOP. Her finder du også lidt til den søde tand, hvis du gerne vil forsøde rejsen lidt ekstra.
Så Kombardo! Nyd en hyggelig og afslappende stund ombord på færgen - både som indledning og afslutning på din rejse. Vi glæder os til at byde dig varmt velkommen.