Hund og katte må medbringes på færgen i de markerede ”hunde-områder” ombord, de skal blot være i snor eller i rejse-kasser. . Kæledyr skal, af hensyn til hygiejnen ombord og af hensynet til andre passagerer, opholde sig på gulvet og ikke i møblerne. For mange dyr er færgen en stressende oplevelse at være ombord på et skib med mange mennesker, og det kan for nogle være en fordel at blive i bilen under overfarten.
Kæledyr og kahytter
Der skal betales for hele kahytten, og dyr må ikke være i køjen. Disse kahytter kan kun bestilles ved at ringe til vores Kundecenter på telefon: 70 900 100, og der findes kun et begrænset antal. Findes der spor efter dyr i kahytter, hvor det ikke er tilladt, vil man blive efterfaktureret DKK 800 for ekstra rengøring.
Rejser du med hund/kat via Sverige?
Husk at anmelde indførslen af kæledyr til de svenske toldmyndigheder på tullverket.se. Du kan læse mere om reglerne for at rejse med kæledyr på foedevarestyrelsen.dk.
Pas og identifikation
Vær venligst opmærksom på, at myndighederne regelmæssigt foretager kontrol af rejsende, herunder også hunde og katte, til og fra Bornholm. Det er derfor vigtigt at huske pas og eventuel anden identifikation for både dig selv og dine kæledyr på rejsen.